Emil Christiansen

Login

Hvem er online?

Vi har 3 gæster online
Glædelig jul 2009
Tirsdag, 22. december 2009 21:48
Udskriv Email
AddThis Social Bookmark Button
Jeg elsker simpelthen juletiden - hyggen, julesagene, samværet med familien, gaverne (både det at give og modtage) og ikke mindst julemaden.

Jeg har efter 12 dages arbejde under klimatopmødet fået tid til at slappe af, og tænke over hvilken spændende oplevelse det var, at være en "del" af klimatopmødet. I går, d. 21 december fik jeg overstået alle mine julegave indkøb.

Juletræet er købt, og står allerede færdig pyntet klar til både lille- og juleaftensdag.

I morgen lille juleaften kommer bedsteforældrene på besøg, for at fejre lille juleaften med os.

Juleaftensdag skal jeg ned i roklubben, for at spise morgenmad med alle nuværende og tidligere kaproere - det er en fast tradition juleaften, som jeg holder meget af, det er rigtig hyggeligt.

Juleaften skal vi fejre hjemme sammen med min farmor, mormor, fætter, faster og Walid. Til en god juleaften hører det selvfølgelig med, at se Disneys juleshow, det tror jeg ikke, at man kan blive for gammel til at se. Hovedparten af udsendelsen er som bekendt det samme år efter år, men det er netop det der gør det hyggeligt, for så ved man at julen for alvor er kommet.

Juleaften laver vi i min familie typisk både and, flæskesteg og lam - selvfølgelig på Weber grillen, også selvom det er koldt og sner udenfor, det smager bare bedre.

Apropos sne, så er der de seneste dage faldet en hel del sne - det er simpelthen så hyggeligt, og rigtig juleagtigt. I følge vejret.tv2.dks HvisJulsBarometret er der 80% change for at vi i år får en hvid jul :)

Juletræet er pyntet og klar til juleaften Juletræet er pyntet og klar til juleaften


Rigtig glædelig jul til alle venner og bekendte.

Emil
 

Add comment


Security code
Refresh